(En del af serien: Sådan bliver du en stjernespiller på jobbet)

Vi vil alle gerne opleves kompetente og fagligt dygtige på jobbet. Men sommetider føles det som om det er samarbejdet med de andre, der sætter begrænsninger for det.
Her får du 3 sikre veje til at blive stjernespiller på holdet (sammen med dine kolleger).

Var du en af dem, der hadede idræt i skolen, og aldrig har dyrket holdsport? Så hæng på alligevel – det her handler ikke om holdsport, men om samarbejde på jobbet. Og uanset din fysiske form kan du godt være en stjernespiller for dine kolleger.

Vi ved det jo godt – at de bedste hold er dem, der har forskellige styrker på holdet.
Det er fint med angribere, der styrter alene med bolden forbi alle modstanderne og scorer – det er bare ikke det, et hold kan overleve på. For det lykkes så sjældent, at man ikke kan basere en spilstrategi på det. I 99% af tiden, så er det samspillet mellem angribere, forsvarere og den taktiske overblikshavende træner, der gør udslaget.

Og hvad kan vi så bruge det til på jobbet?

En masse! Men underligt nok, så er det som om vi vælger at se på arbejdet som noget helt andet end et holdspil. Selv om vi godt ved, at vi ikke kan klare os uden vores kolleger.

Den vigtigste forudsætning for at nå stjernestatus er resten af teamet

Så her vil jeg prøve at forklare, hvorfor team-tankegangen er vigtig. Uanset om I kalder jer et team, en gruppe, en afdeling, et hold eller noget helt femte.

Udgangspunktet er, at vi har følelsen af at være noget sammen. At vi har en fælles sag. Noget, vi alle sammen er aktivt involveret i. En opgave, vi alle sammen er vigtige for at kunne løse. Og hvor vi alle sammen ved, at uden ham eller hende på holdet, så mangler vi en styrke, og så bliver vi altså bare dårligere som hold.

Tænker du sådan om dit hold af kolleger på jobbet? Nej? Men er det ikke ærgerligt?

Desværre støder vi os ofte på Jante ude på arbejdspladserne.
Når jeg arbejder med teams og giver dem opgaven at fortælle, hvad de synes deres kolleger er virkeligt gode til – og rimeligt dårlige til – så kan jeg se forlegenheden og ubehaget, og jeg kan høre skraben af sko mod gulvet, og vantroen i deres stemmer. ”Skal vi sige det højt? Her i gruppen? Men det er da ikke rart at skulle udtale sig om de andre…”

Ikke? Men de fleste af os gør det jo. Bare ikke så struktureret. Og mest til et par af kollegerne af gangen – når personen i fokus ikke hører det. Vi ved det faktisk godt – så lad os da bruge den viden konstruktivt!

Her er 3 ting, som kan hjælpe dig til at blive en stjernespiller – og dine kolleger også:

1: Kend opgaven!

Rigtigt mange teams lider under, at kerneopgaven/opgaverne ikke er defineret tilstrækkeligt skarpt.

En hurtig rundspørge hos teammedlemmerne afslører ofte, at de har helt forskellige udlægninger. Og det er i sig selv en AHA-oplevelse. Når vi har forskellige mål, giver det sig selv, at det bliver svært at spille sammen. Forestil dig en fodboldkamp med tre mål i den ene ende – og det er kun det ene, der giver point. Men I har ikke aftalt hvilket et. Det bliver svært at vinde kampen, ikke?

Så… Stil hinanden spørgsmålet ”Hvad er vores opgave? Og hvordan ved vi, at den er færdig?”

2: Tal med hinanden om, hvad I er gode til. Og ikke så gode til

Vi har alle nogle særlige talenter, når vi skal samarbejde med andre. Nogle naturlige styrker, som vi gerne vil bidrage med. Nogen er gode til at få ideer – hvordan kommer vi i gang? Hvad har vi af muligheder? Andre er gode til at strukturere arbejdet – få samlet op og skrevet ned, hvad vi aftaler, og hvad vi skal gøre hver især. Andre igen er gode til at holde dampen oppe – få skabt følelsen af, at vi skal videre, og ”piske” lidt på teamet, når vi henfalder til for mange tanker eller for meget snak.

Ofte er vores naturlige styrker og bidrag helt ubevidste for os selv – men jeg lover dig, at dine kolleger ser dem. Så hvorfor ikke italesætte, hvad det er for nogle styrker, I har i teamet, og sætte dem i forhold til den opgave, I skal løse? Teams, der gør dette, bliver meget mere effektive. Og får i øvrigt også færre konflikter og større arbejdsglæde, fordi de gør en dyd ud af at alle får lov at ”spille i styrkerne”.

Det er nemmest at bruge en form for ramme til at beskrive styrkerne, så vi taler samme sprog (jeg bruger Belbins Teamstyrkeroller) –  men enhver italesættelse er bedre end ingen.

Så… tag en runde og stil spørgsmålet: ”Hvad er kollega X specielt god til i vores samarbejde? Hvad oplever vi, at hun bidrager særligt til i opgaveløsningen?” (når I har arbejdet med jeres teamfølelse, kan vi gå tættere på hinanden – fx er det også værdifuldt at vide, hvad vi ikke er så gode til. Men det tager vi en anden gang).

Når øvelsen er slut og alle har udtalt sig om alle, samler man op på, om der er samstemmende udmeldinger. Det er der som regel – hvilket betyder, at teamet er enige om, hvem der besidder hvilke styrker. Og dermed hvornår det giver mening at komme på banen. I er blevet stjernespillere, på hver jeres felt.

3: Vær ærlig!

I samarbejdets hellige navn vælger mange af os ofte at nedtone egen rolle i samarbejdet – ”Ej, så god er jeg da heller ikke…”, ”det kan du sagtens gøre bedre end mig…”.

Eller vi nedtoner vores egen oplevelse af, hvad der er vigtigt – ”det gør ikke noget for mig, at vi vælger at gøre det på den måde”, ”nej, nej, det betyder ikke noget at du ikke har lavet det, vi havde aftalt” eller ”bliv bare ved med at snakke, jeg går bare udenfor og banker hovedet ind i væggen af utålmodighed over, at vi ikke kommer videre”.

Vi har forskellige styrker, og dermed forskelligt fokus på, hvad der er vigtigt for os i samarbejdet. Kun ved at melde ærligt ud får du mulighed for at lade teamet give dig det, du ønsker. Hvis du holder igen med dine egne styrker eller dine egne behov, så vælger du at nedtone noget, som måske kunne være lige dét, teamet har brug for.

Det kan også være, at de ikke har brug for det lige nu – men det har DU jo stadig – og så må I blive enige om, hvordan I bedst muligt tackler behovene i fællesskab. Mennesker, hvis behov undertrykkes og ikke tilgodeses (også selv om de vælger at gøre det selv) mister glæden ved at bidrage, og energien og motivationen daler. Jeg vil vædde på, at du selv har oplevet det.

Så… Tag en runde og fortæl hinanden, hvad der er rigtigt vigtigt for jer, hver især, i et teamsamarbejde. Vær ærlig omkring, hvordan du har det. Hvad du helst vil lave, og hvordan du helst vil arbejde. Det er et teamansvar at få alle spillere til at shine – det kan I ikke, hvis I ikke er ærlige over for hinanden.

Ærlighed er også at melde klart ud, hvis du bliver skuffet over et valg, teamet foretager. Men så skal du også melde ud, hvordan du har tænkt dig at deale med det. Ingen kan bruge et ok, hvis ikke det bliver fulgt op af loyalitet for teamets beslutning, både i ord og handling.

Man behøver ikke altid at bryde sig om hinanden, men man er nødt til at kunne regne med hinanden.
Og spille hinanden stærke. Når mit team lægger bolden frem til mig, så skyder jeg.                                  
George Blanda (amerikansk quarterback)

Jeg håber, det gav dig input til at tænke over, hvordan du og dine kolleger spiller hinanden stærke i hverdagen.

I næste uge vender jeg tilbage med en beskrivelse af de Teamstyrkeroller, vi alle besidder og er gode til at bidrage med – i større eller mindre grad.

Hvad tror du er DINE naturlige styrker i samarbejdet?

Vi høres ved!
Tanja Dinsen

Gav det mening?

Og kan du bruge det i dit arbejde?

Måske er det også brugbart for andre.
Del gerne 🙂                  
Like 3 veje til at blive stjernespiller på jobbet - skab dit Dream Team on Facebook      
KONTAKT MIG UFORPLIGTENDE
Du er altid velkommen til at tage en uforpligtende snak med mig.
Kontakt mig på info@addrelation.dk eller 4691 8998.

Relationer & Resultater

AddRelations formål er at give dig en udpræget forståelse af dig selv, dine styrker og dine handlinger i samarbejdet med andre. Hvad enten du er leder eller du er medlem af et team (sommetider er du begge dele).

Fokus i AddRelation er “hands on”-læring.
Du får viden og værktøjer – og så skal du gøre tingene. Øve dig. Fejle. Lære. Ændring af tanker og handlinger kræver bevidst træning. Det er derfor, vi kalder arbejder sammen i en udviklingsproces.

Vi bruger et minimum af teori og et maximum af input til at arbejde i praksis.
For det er jo dér, det rykker noget!

 

“AHA!” er det gennemgående ord

Formålet med mit arbejde med teams er at skabe en udpræget forståelse af “de andre”, og en større rummelighed over for deres anderledes, uforståelige og til tider ret irriterende adfærd. Og en bevidsthed om, hvad der tænder og tænder DIG af i samarbejdet med andre.

Vi skipper tabuet og taler højt om kollegernes styrker og svagheder og bidrag til teamet – sammen, frem for i krogene. Og vi får skabt forståelse for og vilje til at spille hinanden stærke (= levere opgaven, så du spiller din kollega stærk)

Noget for jer?

Ring eller skriv til mig.

Hvad hjælper vi dig med?

 

LEDER OG MEDARBEJDER 
Vi skaber forståelse for, hvorfor du virker, som du gør. På og sammen med andre. Og hvorfor de andre virker, som de gør. Også på dig.

FORSTÅ SPILLET
& SPIL STRATEGISK
Hvad er din spillebane? Hvad er målet – dit eget og de andres? Hvem er dine medspillere og modspillere på din vej mod målet? Hvad har DU brug for at gøre for at agere optimalt i det?

FORSTÅ OG BRUG FORSKELLIGHEDERNE
Hvordan skaber du et meningsfuldt mål for fællesskabet, som skaber værdi, egenmotivation og fremdrift hos den enkelte

DU FÅR METODERNE
Hvordan sætter du  styrkerne i spil hos dig selv og andre. Og skaber et stærkt samspillet team, der altid spiller deres bedste.

Venner på Facebook?
Venner på Facebook?
Skriv til mig
Skriv til mig
Besøg min website
Besøg min website
Skal vi linke op?
Skal vi linke op?
Copyright © 2016 AddRelation, All rights reserved.