Bliv dygtigere af at samarbejde med de mennesker, du ikke kan lide

Netværker du? Selvfølgelig! Men netværker du bevidst? Altså strategisk, i forhold til at søge mennesker, du kan blive klogere af at være sammen med? Du svarer sikkert ja. Men gør du nu også det?

Hvis du er som de fleste, så søger du mod de mennesker, der ikke udvider din horisont specielt meget. Det er muligt, at de er dygtige. Skarpe. Succesfulde. Men hvis de ligner dig, så tilfører de dig faktisk ikke ret meget, som du ikke vidste i forvejen.

I dette blogindlæg vil jeg fortælle dig, hvorfor vores hjerne snyder os til at søge mod mennesker, der ikke gør os klogere, men som bare får os til at føle os godt tilpas. Hvorimod mennesker, der giver dig større udfordringer at være sammen med, måske kan tilføre dig langt mere. Hvis du altså vælger at være åben for dynamikken og innovationspotentialet i jeres forskelligheder.

Sidste år lavede jeg en miniguide til at bruge dig selv bevidst og målrettet i relationer. En lille e-bog, hvor jeg giver information om seks ting, som er ukendte af de fleste, men som kan gøre en forskel for, om du får succes med at bruge dit netværk til at fremme dine mål. Uanset hvad ”dit netværk” så end er eller skal være.

Vil du have e-bogen, kan du få den her. Den er gratis, tidligere delt på LinkedIn, og du er selvfølgelig også velkommen til at få den.

Det handler alt sammen om, hvordan din hjerne er kodet. Hvordan du bryder din vanetænkning, og hvilken adfærd, du når længst med. Gør du de ting, der kan skabe gode relationer til mennesker, så de vil hjælpe dig? Også mennesker, som du egentlig ikke kan lide, og som du normalt ville holde dig væk fra? Skab nye og andre resultater ved at blive klogere på dig selv og din adfærd.

Baggrund, bagkatalog og bageopskrift

For at dette første råd skal give mening er jeg nødt til at beskrive baggrunden for det. Det vil nemlig give anledning til, at du kigger på det bagkatalog, du har med dig af overbevisninger og vaneadfærd. Og så giver jeg dig en opgave. En øvelse, du kan gøre i det virkelige liv – hvis du tør. For jeg kan lige så godt sige med det samme: Nogle af disse råd kan virke provoke­rende og intimiderende. Jeg ved det, for jeg har præsenteret det for mange mennesker. Det afhænger af, hvem du er.

Men skulle du opleve modstand, og høre stemmer i dit hoved, der siger “Come on, det er da for simpelt, hvad skulle dét gøre af forskel?”, så tag det roligt! Det er bare din vanetænkning og din komfortzone, der råber dig ind i hovedet :-). Ved nærmere eftertanke kan du nok godt se fornuften i det, og så er der kun én vej, hvis du vil blive bedre: At træde ud af komfortzonen og gøre det.

Laver du øvelsen, lover jeg dig, at du vil opleve helt nye sider af dig selv – og få respons på din person, som du ikke havde set komme. Og herfra kan du tilrettelægge din personlige, strategiske måde at netværke på fremover, som kan hjælpe dig til at nå dine mål.

Så skal vi ikke bare kaste os ud i det?

“The people you like the least, are the people you need the most” | Citat Stephen Shapiro

Den menneskelige hjerne er finurligt indrettet. Og du er så meget mere styret af din underbevidst­hed end du tror.

Du får nu et crash-kursus i hjernens opbygning: (for udbyggende forklaring, se et af hjerneforsker Peter Lund Madsens foredrag eller find mere information på internettet). Dette minikursus forklarer dig på simpleste vis, hvad der er de grundlæggende forudsætninger for nogle af de råd, jeg giver i e-bogen.

Så hæng på – det er faktisk usandsynligt vigtig viden, hvis du vil blive klogere på interaktion mellem mennesker. Og ikke mindst på dig selv, dine tanker og din adfærd.

Reptilhjernen

Reptilhjernen, vores inderste ældste hjernedel, styrer vores overlevelse. Den foretager en konstant scanning af omgivelserne for potentielle farer. Den har sin helt egen vurdering af, hvornår noget er fredeligt, og hvornår noget er farligt – fred er når alt er kendt og genkendeligt, fare er når noget er nyt og ukendt.

Reptilhjernen har intet sprog, men den giver signal til en række centre, der styrer din adfærd. Ved alvorlig fare reagerer du uden at tænke.

Den limbiske hjerne

Den limbiske hjerne, den del af hjernen, der er bygget uden på reptilhjernen, styrer vores følelser. Den omsætter scanningerne fra reptilhjernen til noget, der får dig til at beslutte dig og til at handle.

Den limbiske hjerne har heller ikke noget sprog, men den vil give dig den der fornemmelse af, hvad der er det rigtige at gøre lige nu. Et føletjek, som du ikke kan sætte ord på – derfor ofte forklaret som ”mavefornemmelse”, ”kemi”, ”intuition” og lign.

Neocortex

Neocortex er den nyeste hjerne, vores rationelle hjerne. Her sidder evnen til at tænke og reflek­tere, til at tænke i fortid, nutid og fremtid, og til at forstå komplekse sammenhænge og forholde os kritisk og kreativt til ting. I neocortex sidder også sproget.

Neocortex giver os evnen til at tænke over os selv, og har sproget til at beskrive det, og derfor bruger vi den til at prøve at forklare, hvad det er de to andre hjerner får os til. Ingen bryder sig om tanken om at være styret af drifter eller følelser, vi forventes jo at være rationelle og fornuftige mennesker, og derfor bilder vi os selv ind, at det er det, vi er. But guess what? Det er vi ikke!

Forskere har igen og igen påvist, at det er følelserne, der styrer dine beslutninger. Du bruger bare neocortex til at efterrationalisere det for dig selv og omverdenen.

Og hvad har hjernen så med netværk at gøre? Og mennesker, jeg ikke kan lide?

Jo, ser du. Med reptilhjernen har vi en indbygget funktion, der gør os målsøgende mod at finde sammen med mennesker, der ligner os selv. Fordi det føles tryggest. Og hver gang vi møder nogen, der ikke ligner os selv, så vil reptilhjernen sende signal til os om at være forbeholdne, på vagt. Men da reptilhjernen ikke har noget sprog, men kun sender signaler til dig via følelser, så vil bevidstheden om din vaneadfærd som oftest ikke nå op i din neocortex – din bevidsthed. Og du vil derfor handle på baggrund af ikke-rationelle årsager.

Vaner er trygge og rare. De sikrer, at vi bliver i komfortzonen, og at vi ikke bruger unødig energi på at forholde os til komplekse ting, der kræver hjerneaktivitet. Jo mere du kan køre på rutinen, jo mindre vil din krop og hjerne bruge af energi. Set fra kroppens synspunkt er det supersmart. Men set fra et udviklingssynspunkt, så betyder vaner, at du ikke bliver klogere end du var igår. Eller sidste år.

At komme ud af vaneadfærd kræver energi og gør os følelsesmæssigt mindre trygge og tilfredse. Og derfor søger vi hele tiden – ubevidst, styret af vores reptilhjerne og den limbiske hjerne – hen mod andre, der minder om os selv. I udseende, i tale, i påklædning, i værdier, ja, stort set alle de parametre, der er mulige.

Bevisførelse

Ikke overbevist? Prøv engang at kigge på din vennekreds. Hvor mange er dem er 10 år ældre eller yngre end dig? Hvor mange venner har du af det modsatte køn? Modsat politisk overbevisning? Hvor mange er langt væk fra dig uddannelsesmæssigt, eller jobmæssigt (det er sjældent, du ser fx skralde­mænd eller kontanthjælpsmodtagere og topledere til en parmiddag). Hvor mange af dine venner lever i en anden familieform, i en anden religion, eller er på anden måde så langt fra dig?

Hvor ofte går du efter råd hos en person i virksomheden, som du ikke synes det er rart eller nemt at arbejde sammen med? Hvem spørger du typisk til råds?

Mere bevisførelse

Solaima Gourani, som er netværksekspert og karriererådgiver, har undersøgt og påvist, at vi lever efter, hvad hun kalder “4 -7 – 12 reglen“.

12 | Når vi får en udfordring på vores arbejde, så går vi til en person inden for 12 meter. Det er så langt som vores tryghedszone rækker. Alternativt til nogle vi kender, der sidder i en anden afdeling.

7 | Vi spørger typisk de samme 7 mennesker (tjek selv – lav en liste over dem, du vil spørge, hvis du fik en udfordring lige nu). Det er vaneadfærd, det er nemt og trygt. Det skaber til gengæld heller ikke innovativ problemløsning, for vi ved jo på forhånd, at disse mennesker tænker nogenlunde på linje med os selv.

4 | Vi går typisk til mennesker, vi føler tillid til (= dem, der ligner os selv, på parametre som fx alder, uddannelsesniveau, stillingsniveau, kulturel baggrund o.l.).

Sandsynligvis lever du også efter 4-7-12 reglen.

Dem, der ligner dig mindst, er dem der kan tilføre dig allermest!

Vil du udfordres, udvikles, forstyrres i din vanetænkning og have input til ny adfærd, så er du altså nødt til at finde sammen med mennesker, der er så forskellige fra dig som muligt!

Det ved du sikkert godt, med din rationelle hjerne, men problemet er, at de to andre hjerner rotter sig sammen imod dig og får dig til at gøre det, du plejer: Søger mod det kendte, hvis ikke du udfordrer dem.

Det tilfører dig ny tænkning, nye vinkler, ny viden at være sammen med mennesker, der er helt forskellige fra dig. Men det kræver også åbenhed og villighed til at lytte og forholde sig til det givende i at få råd og input, som måske er så langt fra din verden, at din første reaktion er ”Det kan du jo sagtens sige, men…”. Du skal med andre ord udvikle en mental parathed til at opsøge nyt. Træne ny adfærd, der får dig til at føle dig mere tryg og komfortabel med det ukendte. Og aktivt opsøge mennesker, der er anderledes end dig.

Øvelse: Hvem er dine sparringpartnere?

Lav en liste over dem, som du typisk ville spørge, når du får en udfordring. Dine fem til syv mest brugte sparringpartnere,

Skriv nu ud for hver enkelt, hvor de ligger i forhold til dig på følgende parametre:

Tilføj evt. andre parametre, hvis du synes det kan være interessant.

Når du har lavet listen, så kig godt på den. Er der stor spredning i dine nærmeste sparringpartnere? Eller ligner de dig på de 4 parametre, vi skrev om tidligere (eller flere)?

Har du fået bevis for, at du har en tendens til at spørge mennesker, der ligner dig ret meget?

Hvis du nu skulle tilføje nogen, som ligner dig mindre – og derfor vil kunne udfordre dig til ny tænkning – hvem vil du så opsøge råd og sparring hos næste gang?