Om Add•Blog2018-09-08T18:11:46+00:00

LEADER – A Way Of Life

Her får finder du tanker, tips, værktøjer og reflektioner over livet og at være leder i det

Livet er studie i menneskelig adfærd. En rejse, et eventyr. Og sommetider et mareridt. Men så må vi op på hesten og finde ridderen frem, som kan bekæmpe dragen. Og så også være prinsessen indimellem ;-).

Lad os følges lidt af vejen…Tag det, du kan bruge. Giv det videre, hvis du synes det er brugbart. Og tag del i debatten, så vi alle bliver beriget.

HVEM ER GIRAFFEN, DER GERNE VIL DELE NOGET MED DIG?

Jeg har været HR-chef og konsulent, i både store og små virksomheder. De sidste 15 år har jeg haft min egen virksomhed, AddRelation, hvor jeg hjælper virksomheder og ledere med at få det bedste ud af sig selv og deres medarbejdere. Dvs. skabe vækst i virksomheder, mennesker og resultater.
En del af min virksomhed er AddRelation AddCademi, hvor jeg afholder lederuddannelser og lederudviklingsprogrammer. Og så driver jeg AddLeadership, et netværk for ledere, der har fokus på udvikling og sparring, ikke på networking i den typiske udgave.

Læs mere her:

Tanja Dinsen
Styrkefinder | Ressourceudvikler | Ledertræner

Jeg er passioneret nørdet fascineret af og nysgerrig på mennesker, deres hjerner og deres adfærd! Hvad driver passion? Hvad skaber mod? Og hvornår og hvordan er man en god leder, der inspirerer og løfter andre?
Der findes ikke noget så interessant som det, der sker mellem mennesker – og heldigvis er det både min passion og mit arbejde at sætte det i spil og få ting til at ske. Sammen med de passionerede mennesker, der vil have det til at ske – The Leaders. Så denne blog er dedikeret til jer, som deler min passion, og gerne vil inspirere og inspireres. Jeg håber, du har lyst at være med. Og dele dine egne oplevelser og overvejelser, når du læser mine blogs.

Læs mere her:

Vores fortid og erfaringer er med til at skabe os – så her er et par af mine:

  • Jeg er certificeret stresskonsulent, og startede uddannelserne ”Trivselsleder” og ”Certificeret Trivselskonsulent” op før Center for Stress og Trivsel overhovedet kom til at hedde ”og Trivsel”. At være “før min tid” er noget, jeg har lært at leve med – men det giver gode snakke med de ledere og virksomheder, jeg arbejder med og for
  • Jeg har taget uddannelser i en række persontypeværktøjer, og de er alle sammen spændende. Men jeg har valgt at bruge ét: Det, der giver dig en 360 graders feedback på det bidrag, du giver i dit samarbejde med andre. Det har jeg fordybet mig i, og afholder Danmarks eneste kursusrække baseret på Belbins Teamroller.
  • Jeg har været jobkonsulent og har kæmpet hårdt for lediges rettigheder til at blive behandlet ordentligt af systemet – men også været en af dem, der kendte systemet bedre end sagsbehandlerne, så jeg kunne være mine kursisters ”mand”. Læring: Der er aldrig noget, der kan forklares eller forsvares med ”systemer”. Det handler altid om de mennesker.
  • Jeg har også prøvet at blive fyret pga samarbejdsvanskeligheder. Da jeg valgte at udfordre en narcissistisk leders dispositioner. Det lærte mig en hel del om nogle menneskers evne til at påvirke andre. Og førte til, at jeg nu – efter en række år og mange erfaringer som virksomhedsrådgiver har valgt at skrive en bog om narcissisme på jobbet. Den udkommer næste år.
  • Jeg startet en lang række ledernetværk, i samarbejde med Lederne, og har været sparringpartner på deres Facilitatoruddannelse. Driver nu også mine egne lederudviklingsnetværk. Vi kalder dem AddLeadership.
  • Jeg er certificeret Scrum Master. Ikke fordi IT-udvikling interesserer mig som sådan, men fordi al udvikling bør tage udgangspunkt på i et samarbejde mellem mennesker og en klar definition af opgaven og målet. Agilitet, forskellighed og forventningsafstemning er nogle af de vigtigste ting, når vi arbejder sammen.
  • Jeg er certificeret latterinstruktør og har i 2004 instrueret 4000 mennesker på Rådhuspladsen i at le, sammen med Jacob Haugaard. Ja, det var bare for sjov – men også dybt alvorligt. For i de 10 år har jeg lært så meget om sammenhængen mellem sindet og kroppen, og hvordan vi kan påvirke begge dele med det andet – bare med enkle midler.
  • Jeg er ikke færdig med at lære endnu – og håber, at jeg med denne blog, og sammen med dig, bliver endnu klogere!

Addrelation

Vi skaber forståelse for, hvem du er - og hvorfor du virker, som du gør. Også på andre. Og forståelse for, hvorfor de andre virker, som de gør. Også på dig. Vi lærer dig at forstå og bruge forskellighederne hos mennesker - så de skaber værdi, egen motivation og fremdrift til fællesskabets bedste. Kort sagt: Vi lærer dig en helt ny måde at tænke samarbejde på - når du tør gå ind i processen og stille dig åben, modig og autentisk.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!

close-link
TILMELD NYHEDSBREV